I den earle morgen, blev jeg vækket af en høj smasken. Jeg opfattede ikke rigtigt, hvad der var på færde, og tændte natbordslampen.
Og der lå Figaro. Han havde fundet en brystvorde hos Penny, og lå højt spindende, ivrigt smaskende og stor æltende, og med lukkede øjne og nød, at få lov til at være en lille bitte killing ingen. Penny lå musse stille og nød det også helt åbenbart.
Jeg nød synet, gav dem hver et knus, slukkede lyset og nød lige pludselig den høje smasken, på en helt anden måde!

---

Næste formiddag kom jeg ind, efter at ha' ordnet gederne, og der lå Penny, igen med en højt smaskende Figaro. Der var ingen tvivl om at de begge nød det.
Nu hvor det var dagslys, ville jeg lige se, hvor meget Figaro egentlig suttede. Og tænk sig, Penny havde mælk, man kunne ligefrem se, hvordan Figaro slugte det.
Jeg lod dem være, men på et tidspunkt faldt Figaro i søvn, og for en stund, lå de bare og nød det, helt stille. Så begyndte Penny lige så forsigtigt at slikke Figaro, og en høj og inderlig spinden bredte sig. Figaro nød at blive vasket, også selv om der blev en brugt en hundepote til hjælp, det skulle jo være ordentligt! Men så syntes Penny også, hun havde fuldført sit job, og at det var tid til en lille luftetur.

Penny har ikke mælk mere, men Penny og Figaro, og nogle gange også Chester, ligger flere gange om dagen og hygger sig - det høres tydeligt på en spinden, der er ved at løfte taget!
               
Text: A. Garth-Güner, GreenGarthen d. 14/11-07