Hvor er Verden dog Forunderlig!
HÆTTER OG BRIKETTER


Har fået briketter fra Møllen. Bestilte "hætter" til pallerne, så de kunne stå udenfor, da der ikke er mulighed for at stille dem ind.
 
Igår lagde Jytte, da hun var på besøg, plader ovenpå den ene palle, da hun mente "hætten" ellers ville flyve af. Det var en meget klog dispositon! Det strejfede mig, at jeg nok også skulle lægge noget over den anden palle, men det blev ved tanken, da det var ved at blive mørkt.
 
Da jeg vågnede i morges, stormede det en halv pelikan. Hætten var selfølgelig væk, og ikke til at finde. Det havde selvfølgelig regnet på pallen, så jeg var klar over, at jeg nu var nødt til, at flytte briketterne ind på varandaen.
 
Jeg havde bestemt ikke lyst, men der var ingen vej udenom; nakke, skuldre, lænd og knæ fortalte ellers utvetydigt, "det, du her begiver dig ud i nu, er ikke smart". Men igang skulle jeg jo, hvis jeg ikke ville ha' våde briketter.
 
Så jeg asede og masede, fik mere og mere ondt, og da et par lag var lagt ind på varandaen, måtte så erkende, at nok er nok!
 
Jeg kiggede opgivende på de resterende briketter, men pludselig kom der en enorm larm fra grusvejen, ude foran huset - det var hætten, som kom susende i stormen!

Når nøden er størst, er hjælpen nærmest!
 
- men jeg skulle lige ha' en lærestreg først! 

Text: A.Garth-Grüner, GreenGarthen d. 17/11-07 
 
Den forblæste hætte, og tørre briketter!