Jeg er på ingen måde verdensmester ud i Kunsten at Fotografere, men på den anden side har jeg gjort mig forskellige erfaringer, som jeg da gerne vil dele, hvis der er nogen, som mener at have glæde af det?
Komposition
Et godt billed, er et billed der hviler i sig selv og som har ligevægt. Præcis hvordan man skal fange det, er meget svært forklare, nogle har et godt øje for motiver, andre har desværre ikke denne evne.
Jeg forstiller mig altid, at jeg skal kunne tegne et kryds i motivet, fra hjørne til hjørne, disse linjer skal følge nogle af de linjer der er på det, du tager billed af. En god måde at få ideer til at fange de gode motiver, er ved at se en masse gode billeder; det kan du fx på
foto-arkiv.dk
Afstand
Gå så tæt på motivet som muligt, fyld søgeren ud!
Vær i niveau med dit motiv
Som hovedregel får du de bedste billeder, ved at være på samme niveau som dit motiv.
Dermed ikke sagt at du ikke kan få et flot eller sjovt billede oppe-eller nedefra, specielt med blomster kan det være spændende.
Men kattekillinger oppefra, giver nu engang ikke rigtig noget billede af hvor søde, en flok kattekillinger er, højst hvilken farve de har!
Så ned på knæ, måske endda helt ned på gulvet eller græsset, eller op på en stol, så du er på højde dit motivet!
Lysforhold
- er et kapitel for sig, som jeg slet ikke er dygtig nok endnu, til at udnytte!
Men du kan udnytte lyset til at fremhæve mange forskellige facetter i dit motiv. Lysforhold er for mig for i de fleste tilfælde lig vejrforhold, og det er det der mange gange gør det spændende, at tage det samme motiv i forskelligt vejr. Billederne kan blive vidt forskellige!
Fuld Solskin
, kan fuldstændig ødelægge et billede, hvis der kommer en distraherende skygge ind over motivet, men…. hvis du er så heldig at udnytte skyggen til at forklare en situation, eller udnytte den til at dele billedet op, kan det blive et fantastisk flot billede.
Skumringsbelysning
, er fantastisk godt til at tage flotte blomsterbilleder. Det intense lys og den glød det giver, netop dette tidspunkt, kan give nogle helt forrygende billeder. Du skal bruge blitz til disse billeder.
Gråvejr
, er selvfølgelig lidt kedeligt fotomæssigt, men find nogle af naturens flotte farver, og udnyt den udstråling de har i sig selv, så kan du sagtens tage et rigtig flot billede. Ved stranden kan nogle flotte sejl lyse op, og give dagens billed!
Baggrunden
En rodet baggrund kan mange gange forstyrre et ellers godt billed. Sørg for at baggrunden er rimelig ensartet og ensfarvet, og hverken er for mørk eller for lys. Himlen, en dejlig grøn græsplæne, en ensfarvet mur som matcher til notivet er et par ex.
Fotografering af Dyr
Skal du tage billeder af dyr, skal du bevæbne dig med rigtig meget tålmodighed! Tag dit kamera og sæt dig hos dyret/dyrene - hvis det er husdyr!, lad det snuse til dig, kæl og leg stille og roligt med det – alt imens en hel masse oplagte motiver går tabt!!! – og vent på at dyret/dyrene ikke interesserer sig for dig længere, SÅ er det tid til at tage de gode billeder! Nu er det ligegyldig om du sætte dig ned, går frem og tilbage, ja, endog lægger dig ned, og så kommer super billederne i hus!
Fotografering af Børn
Jeg har ikke den store erfaring, men har opdaget, at de samme tricks, nogenlunde gør sig gældende for børn. Desuden har jeg erfaret, at hvis man viser børn hvor fjogede de ser ud, når de skaber sig foran kameraet, hurtigt falder til ro, hvis man laver lidt skæg ud af at delete disse billeder – og SÅ får du de dejlige, naturlige uforglemmelige billeder!
Fotografering af Blomster
Blomster er taknemlige i den forstand, at de står rimelig stille. Udnyt de mange faser fra skud/knop til udsprungen blomst og ev. også frøstanden.
Ved at udnytte vejrlig, sol/skygge, dråber, skumring, blæst eller fx gråvejr kan du du få vidt forskellige motiver af samme blomst. Og så, så tæt på motivet som muligt, det giver de bedste billeder, med mindre du lige skal have et overbliksmotiv af hele planten. Tag altid flere billeder af samme motiv, til tider kan det være rigtig svært at bedømme skarpheden af billedet.
Blitz
Jeg synes tit blitzbilleder er for skarpe/overbesyste, her kan man med fordel sætte et par strimler elefanthud over blitzen, det giver et blødere lys. Jeg har altid en rulle med i fototasken!
Redigering
Et godt program til at gennemse og ændre størrelse på billeder er
Irfan View
. Det er enkelt og gratis og du kan selv bestemme kvaliteten. Der er også mulighed for at gøre billedet skarpere.
Tilbehør
Batterier De billigste ordentlige batterier og opladere finder du, efter sigende, i Aldi.
Denne side vil, efterhånden som nye ideer kommer til, løbende blive opdateret.
Har du spørgsmål, forslag eller gode ideer, er du velkommen til at kontakte mig
HER!